At klare sig selv – Sandies historie
Selvom Sandie på mange måder er super tjekket, kan hendes vej til den succes, hun nu har opnået, ikke karakteriseres som sådan. Sandie har i store perioder af sit liv ikke anet, hvad hun skulle være. Og da hun efter gymnasiet valgte at tage et sabbatår for at tjene penge, rejse og for at få den længe ventede åbenbaring om, hvad der mon skulle blive af hende, var det en lettere skuffet Sandie, som måtte erkende, at hun stadig var fuldstændig uafklaret omkring sin fremtid. Hverken New York, New Zealand, Indien, Malaysia eller Australien gjorde hende klogere.
Sandie er vokset op som enebarn i en lille, tryg familie. Hendes forældre er begge ufaglærte, og mens hun selv er vokset op i en familie fuld af arbejdsmænd, var virkeligheden en anden i mange af venindernes familier. Sandie er nemlig vokset op på Frederiksberg, som folk mest kender som en pænere bydel i København. Mange af venindernes forældre var højtuddannede, og Sandie tror, at det kunne være, fordi hun var inspireret af dem, at hun havde tanker om at blive advokat, psykolog eller journalist. Det var i hvert fald ikke noget, hun blev pacet eller opfordret til hjemmefra. Omvendt var forældrene heller ikke imod, men en lang uddannelse var naturligvis noget helt andet end det, de selv havde gjort i deres liv. Det var ikke sådan, at de manglede noget hjemme hos Sandie, men hvis hun ville gå i Dieselbukser ligesom sine veninder, måtte hun selv tjene pengene til dem. Så det gjorde hun.
…. sådan starter Sandies historie. Den handler om, hvordan hun finder sig selv og kan klare sig selv. Læs resten af Sandies portræt og om de 11 andre unge i bogen ’12 snørklede stier’. Du kan også læse uddrag fra Mortens historie, Johannes historie , Anderas Js historie eller Tanjas historie.
Bogen kan købes via netboghandleren William Dam:
- den vil også kunne bestilles hos din lokale boghandler.
Vejl. pris kr. 198,00/179,00
ISBN 978-87-971839-1-5
- Forlaget Bogskabet
- Format: Paperback
- 2. udgave (16-03-2020)
- Sideantal: 186
- Mål og vægt: B: 155mm, H: 220mm, D: 15mm, Vægt: 335g