Unges valg af videregående uddannelse
Mange unge – og voksne omkring dem – gør sig bekymringer om de unges valg af videregående uddannelse. Hvordan kan man vide, om man vælger det rigtige? Hvad hvis gennemsnittet fra ungdomsuddannelsen ikke er godt nok? Hvad hvis man ikke kan finde ud af studiet – hvis det er for svært, for kedeligt eller bare ikke interesserer en alligevel? Eller man ikke passer ind?
I bogen ’12 snørklede stier – om unges veje mod arbejdslivet’ kan du læse om 12 forskellige unges meget forskellige valgprocesser, og hvordan de har tacklet de udfordringer, de hver især har stået overfor.
Vi har som forfattere haft tre formål:
- Vi ønsker at vise, at vejen til et godt arbejdsliv langt fra er entydig. Mediernes skriverier om den videregående uddannelse som ’drømmeuddannelsen’. Det vil kun være tilfældet for meget få, og det er at stikke blår i øjnene på de unge at få dem til at tro, at en sådan uddannelse findes.
Det samme gælder ideen om at valget af videregående uddannelse (kort som lang) kan træffes tidligt i tilværelsen. Der sker så meget i livet, og der er et væld af muligheder. Så til jer unge og ikke mindst de voksne omkring jer, det være sig forældre, familie eller professionelle: Uddannelsesvalg er en proces. Tag det roligt hvis den unge måske ikke er så målrettet, som medier og politikere gerne vil have jer til at tro, er det eneste rigtige. - Vi vil vise, at der findes mange andre uddannelser og arbejdsområder end de gængse. Udvalget er meget større, end hvad ens egen familie og venner har erfaring med, eller hvad man får at vide i skolernes uddannelsesvejledning og ad de mange officielle kanaler.
- Men vi vil også gøre opmærksom på at der eksisterer forhold, som går på tværs af flere unges situation, lige som der er forhold, man måske ikke er bevidst om, men som også påvirker rejsen igennem de unge år og dermed også uddannelsesvalgene.
Med de 12 portrætter i bogen er det selvfølgelig begrænset, hvad vi har kunnet komme omkring. Men de overvejelser de 12 unge har gjort sig, rækker langt ud over den enkeltes specifikke situation.
Det er vigtigt at huske, at valg af videregående uddannelse faktisk er en rejse, der tager tid!
Hvad man tror er det rigtige i dag, kan måske vise sig at være mindre oplagt i morgen. Fælles for alle valg og omvalg er dog, at de indvirker på, hvordan man forstår sig selv og verden omkring en.
Bogen kan købes via netboghandleren William Dam:
- den vil også kunne bestilles hos din lokale boghandler.
Vejl. pris kr. 198,00/179,00
ISBN 978-87-971839-1-5
- Forlaget Bogskabet
- Format: Paperback
- 2. udgave (16-03-2020)
- Sideantal: 186
- Mål og vægt: B: 155mm, H: 220mm, D: 15mm, Vægt: 335g