Forfatterne bag bogen – hvem er vi?
Marianne Thiel Persson
Marianne er en af forfatterne bag ’12 snørklede stier’. Hun er opvokset på landet i Nordjylland. Ville oprindeligt være præst, statsminister eller sanger. Har startet på fire uddannelser – og stoppet på de to. Har arbejdet med salg, kundeservice, og taget en bachelor i Business Administration and Psychology, inden hun i en alder af 30 færdiggjorde en kandidatuddannelse i Pædagogisk Sociologi. Marianne bor i dag i en landsby på Midtsjælland, har tre mindre børn og arbejder deltid i et konsulentfirma.
Rikke Marie Mattsson
Rikke er opvokset i en provinsby på Midtsjælland. Gennem hele barn- og ungdommen var hun konkurrencegymnast og tænkte på at blive psykolog eller jurist. Havde tre sabbatår efter gymnasiet og startede så på lærerseminariet. Ud over at være lærer har hun en uddannelse som skolebibliotekar og har en kandidatgrad i Pædagogisk Sociologi. I dag arbejder hun som læringskonsulent med særligt fokus på overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelser. Rikke bor på Midtsjælland og har tre børn; en går i folkeskolen, en går på STX, og den ældste er efter to sabbatår i gang med en videregående uddannelse.
Marianne Høyen
Marianne er fra en mindre by i Nordsjælland. Troede i gymnasiet hun ville været noget med klassisk musik, men efter to års arbejde efter studentereksamen valgte hun en ingeniøruddannelse. Hun arbejdede med dette i flere år, men skiftede så spor og tog en humanistisk universitetsuddannelse. I dag arbejder hun som forsker og underviser på universitetet. Marianne bor i dag i København og har to børn. Begge er færdige med skolen, og ingen af dem ved, hvad de har lyst til i fremtiden.
Bogen kan købes via netboghandleren William Dam:
- den vil også kunne bestilles hos din lokale boghandler.
Vejl. pris kr. 198,00/179,00
ISBN 978-87-971839-1-5
- Forlaget Bogskabet
- Format: Paperback
- 2. udgave (16-03-2020)
- Sideantal: 186
- Mål og vægt: B: 155mm, H: 220mm, D: 15mm, Vægt: 335g