En bog om unges uddannelsesvalg

Vi tilbyder …

Er du eller din arbejdsplads interesseret i at høre mere om emnerne i vores bog, så har vi flere aktiviteter, vi gerne rejser ud med.
Vi tilbyder at holde både oplæg og workshops. Arrangementerne kan være for fagfolk, forældre eller unge; sammen eller hver for sig.

Vi er alle erfarne formidlere, og aktiviteterne kan naturligvis tilpasses jeres organisation eller virksomhed. Tøv ikke med at kontakte os, så finder vi det, der passer til jeres behov.

Vi tilbyder bl.a. følgende aktiviteter:

Hvordan støtter du unge i at forholde sig til deres uddannelsesvalg?

At hjælpe de unge i forhold til valg af uddannelse og fremtid kan være svært. Vejledningen skal tage højde for, at valgprocessen oftest er meget mere sammensat, end man tidligere har forestillet sig. Hvordan støtter man bedst unge mennesker i denne proces? Foredraget tager afsæt i forskning på området krydret med eksempler fra de unges fortællinger fra bogen.

Foredraget henvender sig især til forældre og lærere i skolens ældste klasser.

Overgange fra uddannelsessystemet og til arbejdsmarkedet

Overgange, og det at skulle træffe nye valg for sit liv, er situationer, der er svære for mange mennesker. Det velkendte er erstattet af noget nyt, hvor man endnu ikke har fundet sit ståsted. Gør man det rigtige, og kan man finde sig til rette? Hvordan kan man støtte mennesker i overgange, og hvilke faser kan man typisk forudse?

Foredraget henvender sig til forældre eller fagpersoner, der arbejder med unge.

’What I really, really want’.

Det kan være svært at råde unge i uddannelses- og arbejdsvalget, når det er mange år siden, man selv tog sin uddannelse og fik det første job. Unge kan også blive lidt trætte af at høre om dengang de voksne selv uddannede sig, for meget har forandret sig siden da. Ganske vist ændrer uddannelserne sig – endda meget – men betyder det egentligt noget? Hvordan finder man ind til de værdier, der gør, at man trives med sit arbejdsliv, og hvordan får man sat ord på dem?

Foredraget henvender sig til alle, der interesserer sig for unge og uddannelse.

En bog om unges overvejelser i forhold til uddannelsesvalg

Bogen kan købes via netboghandleren William Dam:

  • den vil også kunne bestilles hos din lokale boghandler.

Vejl. pris kr. 198,00/179,00

ISBN 978-87-971839-1-5

  • Forlaget Bogskabet
  • Format: Paperback
  • 2. udgave (16-03-2020)
  • Sideantal: 186
  • Mål og vægt: B: 155mm, H: 220mm, D: 15mm, Vægt: 335g