Ved du, hvad du vil efter sabbatåret? Over 20% af de unge, som har taget en gymnasial ungdomsuddannelse aner ikke, hvad de vil efter sabbatåret/sabbatårene. Kun 30% siger, at de har en studieplan klar.
Studievalg Danmark har spurgt lidt over 12.000 unge – og det var resultatet.
Meeeen – er det et problem? Det er det kun, hvis DU synes, det er det. Man lærer en masse i løbet af årene på arbejdsmarkedet – eller på højskole, rejser eller hvad du nu laver. Ting, du får glæde af i årene fremover, og som kan styrke dit valg. En dag bliver du klar til at tage skridtet videre i en eller anden retning. Og så kan du tage det.
Det kan dog være fornuftigt at kigge sig lidt omkring. Ved du, hvad dem, du er i familie med, laver – sådan helt konkret? Ved du, hvilken uddannelse, de har taget? Om de overhovedet har en uddannelse inden for det, de arbejder med nu?
Mange unge ved faktisk ikke helt præcist, hvad deres forældre laver. Eller hvad andre laver. Og slet ikke om deres uddannelse.
Prøv at tage snakken. Måske ser tingene anderledes ud, end du forventede.
Det er helt almindeligt at være i tvivl om, hvad man skal, når man står ved begyndelsen af voksenlivet. Du kan læse mere om, hvordan 12 unge har fundet hver deres vej fra skolen til arbejdslivet i bogen ’12 snørklede stier – om unges veje mod arbejdslivet’. Det var bestemt ikke lige veje, de unge gik. Men de kom frem!
Se mere og læs uddrag af de unges historier her.
uddannelsesvalg #ungesuddannelsesvalg #viderefterskolen #hvadkanjegblive #tvivlomuddannelse